GENNEM BYEN
SIDSTE GANG

10 samtidskunstnere tolker Dan Turélls digt; Gennem byen sidste gang, og drager parraleller til deres eget liv.
De forestiller sig hvordan en sidste tur igennem Københavns gader kunne se ud.

GENNEM BYEN
SIDSTE GANG

Gruppeudstilling: 6/6 - 3/8
Deltagende kunstnere:


Next

'Gennem byen sidste gang'


Et digt skrevet af en af Danmarks mest folkekære forfattere Dan Turéll. Dan Turréll er kendt for sin uslepne personlighed og sit utraditionelle image. Han var ikke bange for at dele holdninger omkring emner generelt der fremstod i skarp kontrast med det politisk korrekte. Han er blevet sammenlignet med Beat forfattere som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Borroughs, på grund af både hans stil, og tempo i hans slang lignende skrivestil. På lige fod med de amerikanske beat forfattere dyrkede Dan Turéll emner som jazz, storbyen og stoffer. Zen begrebet blev dyrket side om side med dekadence, og forfald blev ofte beskrevet som en æstetisk præstation.

Som skribent brugte han hverdagsrealismen til at skildre politiske og sociale holdninger, fortalt folkeligt, enkelt og direkte. Digtet 'Gennem byen sidste gang' skildrer en potentiel sidste tur igennem Københavns gader. Hovedpersonen bevæger sig fra Vesterbro, nedad Istedgade, videre til Hovedbanegården, Rådhuspladsen, og som afslutning ned ad Strøget, for at ende sine dage som en skygge.

Vi har spurgt nogle af de mest nævneværdige danske og internationale samtidskunstnere om at give deres unikke bud på hvordan dette digt kan tolkes og vises, visuelt. Vi har bevidst udvalgt ti meget forskellige kunstnere med ti meget forskellige udtryk, budskaber, og holdninger til samtidskunsten. Dette udfordrer kunstnerne indbyrdes, det udfordrer publikum, og giver os et mix som skaber en uvant dynamik. Kunstnerne har haft 7 måneder til at løse opgaven, og den er løst på fornem vis.

Nu er det blevet tid til at vise jer udstillingen, der bryder rammerne for kunstnernes vanlige værkpraksis. Værkerne er unikke i deres formsprog eftersom de udelukkende er tilpasset og skabt til denne kontekst, dette tema. Foto, maleri, skulptur, og tegning vil være at se på udstillingen.

Glæd os med at komme til åbningen af denne helt unikke udstilling. Ferniseringen er fredag den 6/6 kl. 17-19 hvor de fleste af kunstnerne er tilstede, og de vil med glæde fortælle om deres værk, og berette om deres udlægning af 'Onkel Danny's' tekst, og hvilken indflydelse den har haft på deres liv.

Tag med en sidste tur gennem byen, den 6/6 - kl. 17-19.

Next

IMAGES FROM THE EXHIBITION



Next

More Info

Sign up to our newsletter and we'll keep you updated on upcoming shows.

NEWSLETTER